B&D Biler / Leasingtyper / Finansiel leasing

Finansiel leasing

Finansiel leasing er den mest simple form for leasing – og også den billigste. Det skyldes, at en stor del af risikoen ligger hos dig som leasingtager. Der er ikke krav fra os som leasingselskab om vedligehold af bilen, antal kørte kilometer, stand på bilen og lignende, når leasingperioden slutter. Det er nemlig jer som leasingtager, der har det fulde ansvar for bilen, fordi det er jer, der skal indfri restgælden og sælge bilen videre, når leasingperioden slutter.

Finansiel leasing er derfor en nem og billig måde at finansiere sin bilpark på som privat- og erhvervskunde. Ved at lease bilen bliver den en løbende driftsomkostning, der betales måned for måned, fremfor én stor investering, og du undgår derfor at binde store likvide midler i en vognpark. Desuden kan leasingydelsen trækkes fra. Finansiel leasing anvendes oftest til varebiler, varevogne og dyrere premium biler.

Med finansiel leasing har du den fulde brugsret til bilen, og det er derfor, at det er en foretrukken leasingform for mange privatpersoner. De eneste forpligtelser, du har overfor os, er den månedlige ydelse samt indfrielse af restværdien af bilen, når aftalen er slut. Derfor får du også den laveste leasingydelse ved at vælge finansiel leasing til private og erhverv.